En Zebrafisk-hun foran en stor dusk Javamos, et meget velegnet legesubstrat.
En Zebrafisk-hun foran en stor dusk Javamos, et meget velegnet legesubstrat.
En af de hurtige stime fisk der holder til i overfladen.
Skrevet den 16-01-2005 21:59 af cab
Jeg har anskaffet en lille flok Zebrafisk for at forsøge at opdrætte dem. Jeg har 5-6 almindelige og 1-2 langfinnede og jeg har tænkt mig at se hvordan den almindelige ser ud når den bliver krydset med den langfinnede.
Opdræt
Det siges at Danio rerio og Danio 'frankei' er nogle af de nemmeste fisk at få til at lege og der skal såmænd heller ikke ret meget til, men der skal som minimum være mindst en han og mindst en hun og det havde jeg ikke da jeg forsøgte første gang. Jeg har derfor købt mig et par hanner ekstra og vil snart forsøge opdræt af dem igen.
Faktatabel |
Kategori | Fisk
| Type | Karpefisk
|
---|
Længde | 5-6cm
| Kommentar | Tidligere var slægtsnavnet Brachydanio, men er nu flyttet til Danio slægten. D. frankei betragtes som en variant af D. rerio.
|
---|
Slægt | Cyprinidae
| | |
---|
Handelsnavn | Zebrafisk, Zebra danio
| Levested | Asien
|
---|
Akvariestørrelse | 40 liter
| Formering | Fritleger, ægspreder
|
---|
Yngeltal | 400-500
|
---|
Kommentarer
-
×
Elizabeth H. Andersen
, email skjult
skrev den 2018-07-02 09:05:17
Min ene zebra har også fået udvækst/bobler på underkæben, kun den ene hvad kan det være?
Svar fra webmaster: Jeg ved det ikke ud fra din beskrivelse, men det kunne lyde som en slags tumor. De kan være smitsomme og chancerne for helbredelse er meget små. Har du mulighed for at isolere den så den ikke smitter de andre? Det tror jeg vil være det sikreste og hvis du ikke har muligheden, må du overveje om du vil aflive den - både for dens egen og de andre fisks skyld.
-
×
Anonym
skrev den 2012-09-02 21:34:35
Hej vi har fået zebrafisk hvornår bliver de kønsmodne ? Hilsen Britt
Svar fra webmaster: Ret hurtigt - de vil normalt være kønsmodne fra 5 cm, men den tydeligste måde at se det på er når hunnerne begynder at sætte rogn og derved bliver noget bredere om maven.
-
×
Lonnie
skrev den 2009-07-26 22:18:05
Hej, jeg ville høre om hvorfor nogle af min zebrafisk har fået en boble på underkæben? Hvad betyder det?
Svar fra webmaster: Det er jeg desværre ikke klar over. Kan du evt. beskrive det nærmere? Det eneste jeg umiddelbart kan komme i tanke om er de to skæg-tråde de har, men de ligner ikke en boble.
-
×
Michael
skrev den 2009-02-26 01:55:51
Vi har en Zebrafisk som meget tyk end de andre 9 stk vi har. Er det fordi den er gravid, eller er nogen bare sådan??
Og vis den er gravid skal vi så bare la den svømme i akvariet (530 Liter, ca 70 fisk) eller er det bedst i en føde kasse??
Svar fra webmaster: Den er ikke gravid, men den kan godt være med rogn. I skal endelig ikke putte den i en fødekasse, det hjælper ikke noget og det er synd for danio'er der helst skal svømme hele tiden.
-
×
anne-sofie
skrev den 2006-10-23 18:07:26
hvordan skaffer man noget til at holde andre fisk væk med når man har unger
Svar fra webmaster: Den bedste løsning er at have 2 eller flere akvarier - det er ret svært at gøre noget effektivt når der kun er et akvarium. Hvis du deler det op med net så de voksne ikke kan svømme ind til ungerne, risiskerer du stadig at ungerne svømmer ind til de voksne og bliver spist.
-
×
amalie
skrev den 2006-10-01 18:55:10
hvordan kender man forskel på en han og en hun.
jeg har nemlig lige andskaffet mig 4 zebrafisk.
store knuss amalie.
ps:håber du svare
Svar fra webmaster: Hannen er slankere, mens hunnen er rund om bugen - det ses tydeligst når de er kønsmodne.